Vores klubhus er vi vældig stolte af. Det er her vi mødes, og huset er udgangspunkt for alle vore aktiviteter. Det er selvfølgelig praktisk at have adgang til toilet og varmt vand. Men ud over det danner huset rammen om alle sociale arrangementer i klubben. Om sommeren er vore terrasser meget benyttede; ikke blot af klubbens medlemmer, men også af tilsejlende gæster, der som en uskreven regel har adgang til huset.
I masteskuret opbevarer vi vore master og øvrig grej, når vejret om vinteren gør sejlads til en mindre fornøjelig afære.