Bestyrelsesmøde den 18. maj kl. 19.00 i klubhuset.
Fremmødte: Knud Andersen, Peder Hansen, Thony Askjær, Alice Askjær, Steven Diemar, Thomas Kronborg, Peter Maarup (referent)
Indkaldelses uden dagsorden, men med formål at orientere bestyrelsen og udvalgene
Sankt Hans sørger klubhus- og tursejlerudvalget for. Peder Hansen og Knud Andersen var med, som repræsentanter. Båltaler er Flemming Merrild. Dagbladet ville gerne afholde aftenen, men det er nu aftalt, at der næste år muligvis bliver samarbejde omkring bålet! Vi vil prøve med salg af godt humør og pølser fra grill at få tiltrukket kunder til Sejlklubben. Mere derom senere.
Sejlklubbens folder bliver genoptrykt i 250 eksemplarer efter mindre korrektioner.
Udvalgenes funktioner blev diskuteret, og der blev nævnt at nye udvalgsmedlemmer skal orienteres grundigt ved indtrædelse, så deres arbejdsfunktioner fremgår tydeligt. Udvalgene arbejder og fremlægger gennem formanden deres ideer og arbejder i bestyrelsen.
Vores pinsearrangement afholdes nu i samarbejde med svømmeklubben, kajakklubben og surfklubben og Handelsstandsforeningen. Navnet er nu: Fjordens dag. Samarbejdet ønskes forsat og udvidet. Der er den 23. maj, som noget nyt, en konkurrence om en IPAD. Alle klubberne skal besøges og beviset derpå bruges, som lodseddel.
Alice, kasseren, meddelte at vi nu er 150 medlemmer og modtaget lokaletilskud stemte med det ansøgte.
Juniorafdelingen (Thomas Kronborg) er kommet rigtig godt fra start. Bl.a. med "ællingerne". Den mindste årgang er en gruppe på 10, som Anne Marie og Lene hygger sig med. Både de og ungerne får lært at koldt vand er bare dejligt! Der er overbooket, og de resterende kommer på et hold efter sommerferien. Der er yderligere delt lidt mere op på holdene, så der kan også sejles mere alvorligt i den øverste gruppe. Her drejer det sig om, at udvikle flere kompetencer og dygtiggøre sig til bl.a. kapsejladser.
Kølbådsafdelingen (Peter Maarup, Thony Askjær) Sejlerskolen har succes med sine nye annoncetiltag, og der er nu 15 nye elever. Der er kommet en ny instruktør med (Lars From). Der er nu 5 aktive instruktører og tre vikarer. Sejlerskolen er godt begyndt med teoriundervisning og klargøring af bådene. Sejladserne er begyndt. Der planlægges en anderledes aften af Hans Henrik, og den glæder vi os til. Kapsejladserne, Onsdagssejladserne, er begyndt, men vejret har drillet lidt. Der sejles indtil sommerferien og igen efter sommerferien.
Nyhedsbreve skal udsendes jævnligt- husk at sende Steven info. VILD MED VIND nyt tiltag fra Sejlunionen og Foreningen af lystbådehavne i Danmark med støtte fra Nordea Fonden. Pulje på 500.000 kr. /år. Se vedhæftede filer. Flemming Merrild deltager fra Sejlklubben.