Ny hjemmeside
Ringkøbing Sejlklub har gennem de seneste år lidt under en forældet platform. Den tidligere hjemmeside var rigtig god, da den blev skabt i 2010. Men udviklingen har forlængst overhalet den gamle template. Det koster bare mange resourcer at etablere en ny, og det er også grunden til, at vi har trukket det så lang tid. Jeg indrømmer, at jeg de seneste år har været flov over sejlklubbens elektroniske ansigt ud af til. Samtidig har det også knebet lidt med kræfterne til at få lavet en ny.
Men vi har fået hjælp
Vestjysk Marketing og Thomas Olsson har hver på sin måde lagt store resourcer i Ringkøbing Sejlklubs nye hjemmeside.
Vestjysk Marketing har helt vederlagsfrit stillet templaten til rådighed. En template kan man nok sammenligne med et helt læs byggematerialer, der bliver leveret på en tom byggeplads.
Thomas Olsson har så brugt sin fritid på at sætte disse byggematerialer sammen til en bygning. Thomas Olsson er tidl. sejlerskoleelev fra 2016 og 2017. Thomas er programør hos Vestjysk Marketing. Han er i dag ikke medlem af sejlklubben, men alligevel har Thomas valgt at bruge sin tid på Vores sejlklub.
Thomas har altså bygget huset af de materialer som Boy Bojsen har givet os. Nu er det så op til os -dvs. medlemmerne- at fylde huset ud. Og her vil jeg virkelig indtrængende be´ og medlemmernes indput. Hvis bestyrelsen skal klare det hele selv, bliver det hurtig en kedelig afære. Det man kan hjælpe med er nyheder, indslag, artikler (ideer til artikler) og ikke mindst billeder. Vi har ikke lagt billeder ind siden 2017, for efter dette tidspunkt kunne det ikke lade sig gøre. så vi savner altså billeder fra et par år. Har du billeder liggende, som har klubbens interesse, kan man kontakte mig.
En virkelig stor tak til Boy Bojsen og Thomas Olsson.
Ringkøbing d. 24. maj 2019
Flemming Merrild