Disciplin i masteskuret

Skrevet af Flemming Merrild   
Tirsdag, 02 Oktober 2012 09:36
 

Vi forsøger til stadighed, at holde masteskuret brugervenlig for alle, der har noget at gøre i "A Skur". Det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi bare udviser hensyn over for hinanden. Derudover er nedenstående regelsæt gældende:

Lange master (og kun lange) 12m - 18 m placeres i galgerne længst mod øst 
Små og mellemlange master placeres i galgerne i midten 
Spielerstager, bomme mm. placeres i galgerne længst mod vest. 
Alle dele skal være forsynet med navn og tlf.nr. 
Alle master skal være afriggede 
Vis hensyn
Lige nu har vi i skuret ca. 10 master, der ikke har været i brug i år, og som ikke er forsynet med navn. 
Finder vi ikke frem til ejerne, vil masterne blive fjernet.
I første omgang forsøger vi at finde ejerne. Lykkes dette ikke, vil masterne blive lagt udenfor, og sidst vil masterne blive bortskaffet. Dette gælder ikke blot master, alt materiel (stager, wirer, sejlpinde mm.), som man måtte have liggende. Vi er overbeviste om, at en del ejere ikke længere er klubmedlemmer; nogle ejere kan være døde, mens andre har bortskaffet båden og glemt riggen. Vi kan konstatere, at enkelte master ikke har været i brug de seneste 10 år. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at vi skal blive ved med at flytte rundt på materiel, som selv ejerne tilsyneladende har mistet interessen for.

I denne sæson er der blevet afrigget 10 - 15 både. Et par af dem er afrigget fuldstændig efter reglerne, men en del er også blevet lagt ind uden navn. En enkel mast har stadig sallinghornene påmonteret. Dette er simpelthen uacceptabelt.

PBV

Flemming Merrild