Uge 47-2020
09/04/2021
Nyt fra klubben
- Så blev det efterår (vinter), og Sejlklubben er i den grad gået i dvale. Og i år mere i dvale end sædvanlig, da vinteraktiviteterne jo er aflyst indtil videre. Så må vi bare samle kræfterne, så vi kommer endnu bedre fra start til næste sæson.
- Som tidligere nævnt bliver sejlklubben jo sammen med andre af havnens brugere inviteret til informationsmøder og planlægningsmøder sammen med kommunens forvaltning mm. vedrørende renoveringen af havnen. Når vi kommer i gang, skulle der blive tale om en del møder. For at det ikke skal blive alt for langhåret har bestyrelsen nedsat et havneudvalg. Dette udvalg består af:
Claus Nielsen
Peter Maarup
Flemming Merrild.
Udvalget refererer til bestyrelsen. Tanken er, at udvalget deltager på div. møder og diskussioner på bestyrelsens vegne. Selvfølgelig er det udvalgets opgave at fremme sejlernes og sejlklubbens interesser ved vores nye havn. Alle medlemmers ideer er særdeles velkommen. I udvalget tror vi, at vi fremmer vores interesser bedst, hvis vi fremlægger disse ideer og forslag samlet på klubbens vegne, frem for at havnens brugere enkeltvis forsøger. Så tag fat i én (eller flere) fra udvalget, hvis I har noget, der skal med på bordet.
Foreløbig arbejder havnens administration på det indledende, og man har ikke noget konkret på bordet endnu. - Båd optagningen gik jo helt perfekt, og vi håber, at alle interesserede fik deres både på land.
- En dykpumpe er blevet fundet efterladt på bro 4. Venlige mennesker har lagt pumpen ind i masteskuret.