Uge 43-2020
Nyt fra klubben
Corona vil så også sætte sine spor på den sidste del af sæson 2020.
Med et forsamlingsforbud på mere end 10 personer bliver vi desværre nødt til at aflyse de planlagte arrangementer resten af året.
Det gælder:
- 1. nov. Standerstrygning
- 8. nov. Tur til Strandingsmuseet Thorsminde.
- 9. dec. Julehygge arrangement.
Det er naturligvis rigtig ærgerligt, men det er jo nu en gang de regler, vi må følge.
Det betyder også, at vi ikke får afsluttet på den vanlig gode måde. Bestyrelsen vil derfor gerne hermed sige officielt tak for i år. Tak til alle dem, der har ydet en indsats og tak for kammeratskab og fællesskab.
Vi kan stadig glæde og over, at vi har haft en rigtig fin sejlersæson. Både solen og humøret har stået højt. Lad os bibeholde det høje humør, selvom solen nu står lavere.