November 2009

Når du læser dette, har vi netop strøget vores stander og afholdt afriggerfesten. Dermed har vi også  officielt afsluttet den aktive del af sæson 2009.

Jeg har aldrig brugt mange kræfter på at se tilbage. Det er meget sjovere at se fremad. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at kaste et par blikke bagud. Når jeg denne gang kigger bagud, kan jeg ikke lade være med at få et skævt smil om munden. Nogle gange bliver man forbavset over, hvordan tingene kan udvikle sig. Man kan planlægge, tro eller måske håbe på fremtiden, og så viser det sig, at man alligevel kommer et helt andet sted hen. Min og min families sommer har været markant anderledes, end vi havde drømt om. I februar eksisterede Ringkøbing Sejlklub overhovedet ikke i vore tanker, og da slet ikke sejlads, båd og alt det andet. Hvis jeg overhovedet havde nogen tanker omkring disse emner, var det måske lidt hovedrysten, lidt overbærenhed, lidt undren og måske havde jeg også lidt ondt af ”bådfolket”, der åbenbart brugte så megen tid til polering og alle de andre småsysler, der følger med. Her på en regnfuld efterårsdag kan jeg så se tilbage på en sommer, hvor Lisbeth og jeg har brugt i hundredvis af timer i sejlklubben og på vores lille båd; - ja for sådan en har vi også fået anskaffet os. I klubbens jolleafdeling har Lisbeth været en af ”madmødrene”, og jeg har været med til snart sagt alle arrangementer i klubben. Måske også for at fornemme stemningen rundt omkring, men skal jeg være ærlig, er det mest af alt fordi, jeg kan li` det. Jeg er i den grad kommet til at holde af Ringkøbing Sejlklub, og hvad den indeholder. Jeg har fundet ud af, at klubben er et utroligt aktiv for mange mennesker. Det er bare rigtig mange kræfter, der frivillig bliver lagt i at udbrede interessen for sejlads blandt børn, unge og voksne. Der bliver brugt kræfter på, at vedligeholde og udbygge vores organisation og varetage sejlernes interesser. Jeg har så også fundet ud af, at nogle medlemmer bruger klubben mere end andre, men man skal ikke være i tvivl om, at klubben er der; og at klubben er der for alle. Jeg har fuld forståelse for, at ikke alle medlemmer bruger klubben lige meget, og ikke alle medlemmer tager lige meget del i klubbens arbejde. Både min og tidligere bestyrelser har opfordret medlemmerne til at komme med forslag til ændringer eller nye initiativer, hvis man savner noget. Disse opfordringer gælder naturligvis stadig. Man skal bare være opmærksom på, tingene ikke laver sig selv. Yderligere tiltag kræver derfor også yderligere kræfter. Det handler også om, at man er villig til at investere for at få et udbytte. Mit udbytte i klubben har først og fremmest været nye bekendtskaber. Jeg har fået den grundlæggende lærdom udi sejlads. I (medlemmer af sejlklubben) har en helt utrolig mængde viden om både og alt hvad dertil hører. Håndtering i havnen, ude på fjorden, når båden ligger på land, og meget mere. Og hele dette videnskartotek har jeg lov at trække på. Det er fantastisk hjælp. Men det er jo præcis et af hovedformålene med en klub. Interessefæller hjælper hinanden.

Jeg føler, at bestyrelsen gennem hele sæsonen har været i arbejdstøjet. Personlig har jeg skullet finde ud af, hvilken påklædning, der var den mest hensigtsmæssige, og her er jeg da kommet et stykke hen ad vejen. Vi er lige nu i gang med at finde ud af hvad, der skal serveres til næste år. Vi skal finde ud af, hvilke ingredienser, der skal bruges, hvem der skal tilberede, hvordan det skal serveres osv. Der er nok at tage fat på. Foreløbig ligger initiativet i de forskellige udvalg. Herefter er det bestyrelsen, der samler trådene, får økonomien i orden osv. Personlig har jeg en række ambitioner for 2010, men for ikke at foregribe udviklingen holder jeg disse internt, indtil udvalg og bestyrelse kommer med et samlet udspil. Udspillet bliver præsenteret senest på næste generalforsamling.

Tågehornet, som du nu sidder med i hånden, kan være den sidste udgave. Som tidligere nævnt stopper Ulla og Hanne som redaktører efter dette nummer, og foreløbig har vi ikke deres afløsere. Ikke blot er det vemodigt; det er også et problem, hvis vi ikke længere har denne kommunikationskanal. Men vi bliver nødt til at spille med de kort, som vi får tildelt, og hvis 2010 bliver uden Tågehornet, bliver vi jo nødt til at leve med det. Jeg vil stadig opfordre en eller to medlemmer til at melde sig som nye redaktører. Som supplement eller evt. som erstatning for Tågehornet er vores nye hjemmeside ved at tage form. Den er bestemt ikke færdigudviklet (det bli`r den i øvrigt aldrig), så også her modtager vi gerne forslag. Hvis du ikke allerede har været der, kan jeg kun opfordre til at besøge  http://www.ringkjoebingsejlklub.dk . Jeg tror, at vi her har fået en platform, der kan opfylde vores behov. Mail er også en af hjørnestenene i den fremtidige kommunikation. Hvis du stadig ingen mail får fra mig, er det nu mere vigtig en nogensinde før, at du får din adresse sendt ind til mig. Det kan gøres på kk477@kop-kande.dk

I februar havde jeg ingen interesse i eller for Ringkøbing Sejlklub. Nu her kan jeg se tilbage på sommerens timer på havnen og på fjorden. Hvad, jeg har givet klubben, har den givet mig mange gange igen. Uden sejlklubben ville jeg aldrig have sejlet med andet end færger, og dem  bliver der jo som bekendt færre og færre af. Man kan planlægge, tro eller måske håbe på fremtiden, og så byder fremtiden alligevel på noget helt andet. Det handler nok i virkeligheden om at kunne se den bold, der tilfældig kommer forbi. Men det handler også i høj grad om at turde gribe bolden, og ikke mindst handler det om at spille bolden videre og om at score.

 Jeg vil ikke sige tak for i år. Det vil jeg gøre til vores standerstrygning.

 Flemming Merrild

Formand