Onsdag 20 Sep 2017
You are here: Hjem Sejlerskole Praktisk info Lær at sejle
Lær at sejle PDF  Array Udskriv Array
Skrevet af Flemming Merrild   
Onsdag, 18 November 2009 11:52

En af Ringkøbing Sejlklubs hovedopgaver er at skabe/øge interessen for aktiviteter på vandet i Ringkøbing Fjord.

Sejlerskolen er heri et meget vigtigt element.

sejlerskolen-p-vej-ud

Et hold nye elever på vej ud på Ringkøbing fjord

Sejlerskolens dygtige instruktører tager hvert år imod nye elever. Som oftest har de nye elever aldrig før har sat sine fødder på et dæk. Derfor er der ingen forudsætninger for at melde sig på sejlerskolen. Hovedformålet med sejlerskolen er at lære eleverne at sejle i sejlbåd.

sejlerskolen-teori

Teoriundervisning i Klubhuset. Arne Lauridsen er instruktør

Sejlerskolen starter i det tidlige forår med teori. Når vejret senere tillader det, bliver eleverne inddelt på hold af 3. Den praktiske undervisning foregår efter Dansk Sejlunions officielle tilrettelæggelse. Holdene bliver sat sammen i samarbejde med de enkelte elever.

sejlerskolen-sejl-op

Ja - der er altså mange "snore" at holde styr på

I sejlerskolen har vi 2 hovedmål:

  1. Vi ska´ ha´ det sjovt.
  2. Vi ska´ lære at sejle.

Begge dele er lige vigtige, og begge dele skal opfyldes. Når vi har nået disse mål, kommer kammeratskab, netværk og alt det andet af sig selv.

Undervisningen foregår en aften el. eftermiddag om ugen, og fortsætter så længe vejret tillader det.

sejlerskolen-sikkert-i-havn

Arne Lauridsen har bragt sine elever sikkert i havn

Undervisningsforløbet er normal på 2 år.  

Sejlerskolen i Ringkjøbing Sejlklub er som én af de få sejlerskoler i landet certifiseret af Dansk Sejlunion. Det betyder, at undervisningen foregår efter et veltilrettelagt system. Elever har med andre ord garanti for, at undervisningen foretages af uddannede instruktører; i godkendt materiel og med godkendt indhold. Vores erfaring viser os, at vi efter 2 år på sejlerskolen trygt kan sende vore elever ud på vandet som skipper.

Som supplement til denne praktisk basserede undervisning, kan det være fornuftigt, at erhverve sig duelighedstegnet. Her er der flere undervisningsmuligheder; f.eks. aftenskoler.