Onsdag 20 Sep 2017
You are here: Hjem Klubben Klubbens historie Klubbens historie
Klubbens historie PDF  Array Udskriv Array
Skrevet af Finn Bækdal   
Torsdag, 08 Oktober 2009 09:36

Historien om Ringkjøbing sejlklub

I Danmark tog den organiserede sejlsport sin begyndelse i slutningen af det nittende århundrede. Ringkjøbing Sejlklub var også tidligt ude, for trods sin særlige beliggenhed, med den barske Nordsø, som den nærmeste nabo og langt til centrene for sejlsport, hører klubben til blandt de ældste i Danmark.

Der blev lagt skinner ud - og brugt masser af "kødrand", når bådene skulle søsættes i 1960. Her er det "Joy", der skal i vandet.

Lystsejlads på Vonåen omkring århundredskiftet.


Det begyndte i Vonåen. Åen der næsten har karakter af et sund forbinder Stadil - og Ringkjøbing Fjorde, og på sin nederste del, inden den løber ud i Ringkjøbing Fjord, udgør den byens grænse mod nordvest. Her var der i det første årti af det tyvende århundrede opstået en hel lille flåde af små klinkebyggede joller rigget fortrinsvis med spydstagesejl. Det var mest sejladsen på åen man dyrkede. Men for snedkermester Gregers Tang blev åen for trang, og han anskaffede sig derfor en større båd, der var egnet til at klare fjordens til tider meget krappe bølger. Hermed startede den egentlige lystsejlads på Ringkjøbing Fjord. Flere fulgte hans eksempel, og da molen ved Ringkjøbing Toldbod omkring 1910 blev udbygget til en egentlig havn - det vi i dag kalder den gl. havn - fik bådene tildelt liggepladser ved den nye havns sydvestlige bolværk. Nu var der skabt grobund for dannelsen af en sejlklub, og den 15. november 1912 stiftedes Ringkjøbing Sejlklub med initiativtager snedkermester Gregers Tang, som den første formand.



Mamrelund omkring 1930. Fra venstre ses "Irma" med Hindø-erne ombord. Nummer fire er "Pirat" (Gregers Tang), og herefter følger "GT". Helt til højre i billedet er "Elvira" ved at lette (gasmester Feddersen).

Ringkjøbing-sejlere på tur til Nymindegab først i 30-erne (Irma-Pirat-GT).


Klubben var alene om at dyrke den organiserede sejlsport og lystsejlads på fjorden frem til 1970-erne, hvor der opstod sejlklubber i Bork i fjordens sydlige ende og i Hvide Sande midt i klittangen. Helt frem til 1976 havde klubben ikke afholdt en eneste sejlads med deltagelse af udenfjordsbåde. Dette ændredes radikalt fra 1976, hvor klubben påtog sig at arrangere Danmarksmesterskabet for Sniper. Siden er det gået slag i slag med mange store jollestævner, og rigtig mange sejlere har i den forbindelse gæstet Ringkjøbing Sejlklub.
I 1984 oprettedes der, efter flere små tilløb, en optimistjolle-afdeling, og arbejdet i optimist-afdelingen kombineret med de mange stævner, har virkelig sat Ringkjøbing Sejlklub på Danmarkskortet.
I perioden der fulgte har klubben gjort sig bemærket med mange flotte nationale og internationale resultater bla.a. hjembragt af lasersejleren Benny Andersen, der tegnede sig for et DM, 2 NMer, sammenlagt vinder af Europacuppen i 1986 samt 5. plads ved EM samme år. Største præstation under RS standeren var dog Benny´s bronzemedalje ved VM i Sverige i 1985.



Sejljollen "Svanen" med luggersejl (1940).

Øvelsesbåden "GT lll var en 22 fods Berg Spidsgatter - anskaffet ca. 1947 og solgt igen i 1982.


Lysten til at sejle hurtigst har gennem alle årene været drivkraften til en væsentlig del af sommersæsonens aktiviteter. Her i de lokale kapsejladser, har medlemmerne dystet mod hinanden i de mange forskellige kølbådstyper, muliggjort af sindrigt udtænkte handicap-måleregler. Indtil ca. 1970 foregik sejladserne mest i forbindelse med weekenderne. Men da sejlsporten med velfærdsboomet i tredserne og halvfjerdserne resulterede i en stor forøgelse af antallet af sejlbåde også i Ringkjøbing Fjord, blev det almindeligt med aftenkapsejladser en fast ugentlig aften for kølbåde og en anden for joller. Siden er antallet af kapsejladser i weekender taget mærkbart af.
Presset fra den ekspanderende søsport og en venteliste på liggeplads i havnen, førte til at Ringkjøbing Kommune i 1976-77 udvidede havnen med en marina, lagt ud i fjorden, udenpå den gamle havn. Medlemmer strømmede til, og fra 1975 til 1981 steg medlemstallet fra 100 til 218, og havde ved årtusindeskiftet stabiliseret sig ved små 200. I 1985 toppede tallet ved 282 , men er nu faldet til 170.



Starten går for 115 laserjoller ved DM for laser i 1982.

Dommer- og ledsagerbåde opmarcheret i havnen klar til indsats i laserstævnet i 1982.


I de første mange år af klubbens historie havde man ikke noget fast mødested udover broerne og bådene, og måske et par af byens værtshuse. Det er kendt at sejlklubben havde eget klublokale i en periode på Grand Hotel( nu Jydske Bank). Først i 1961 kom klubben under eget tag, idet man overtog den gamle vejerbod, der havde sin plads på ny havns kajen. Den blev under stort kommers flyttet til en grund i Indianerlejren ved den gamle havn. Den var ikke nogen stor succes. Det blev imidlertid Statens Vandbygnings Væsens ledigblevne kontorbygning med tilhørende materielskur ( den nuværende kineserrestaurant) som klubben lejede af kommunen i 1974.
Her havde man udmærkede klublokaler, en stor grund samt masteskur indtil man i 1983 kunne flytte ind i sit eget nyopførte klubhus fint placeret mellem marinaen og den gamle havn. Klubhuset er siden blevet udvidet, og Nordeuropas fineste mastehus er bygget tæt ved.
Udover kapsejladserne, hyggesejlads, weekend- og feriesejlads, har en anden vigtig aktivitet været uddannelsen af nye sejlere. Siden den første øvelsesbåd GT (opkaldt efter Gregers Tang) blev anskaffet i 1920 har der konstant været sejlet øvelsessejlads med klubejede både. Rigtig mange medlemmer har ved gode instruktørers indsats gennem årene erhvervet certifikat og duelighedsbevis gennem dette tilbud til fremtidens sejlere.



Trængsel ved startlinien ved VM-udtagelse for Laser 1978.

En af de Ringkjøbing-sejlere, der har hentet flest medaljer hjem fra udenbys kapsejladser, er Laser-sejle Benny Andersen. Her viser han glad sin bronzemedalje fra VM i Sverige 1985.


Skrevet af Finn Bækdal 2002